3 gode råd om solceller

gode-råd-til-solceller

Solceller er grøn energi, som omdanner solens lys til elektricitet. Det kaldes grøn energi, fordi det er en forureningsfri energikilde, og de kan omsætte omkring 20 procent af solens lys til energi. Man kan både placere dem på husets tag, facade eller på jorden. Solceller kan også benyttes som en meget miljøvenlig erstatning af tag- eller facadebelægning, og de kan også bruges som solafskærmning. Men der er nogle vigtige ting at være opmærksom på inden man køber og installerer solceller, og ligeledes hvis man allerede har solceller, kan følgende råd være gode at tjekke efter.

Overvej placering, teknologien og æstetikken

Her følger tre gode råd som er værd at overveje vedrørende ens solceller.

  1. Anlæggets placering

Det er vigtigt at overveje hvor solcellerne skal placeres eller om de er placeret korrekt, der hvor du eventuelt har dem nu. Det er nemlig vigtigt at de kan få solen hele dagen, da blot en lille smule skygge nedsætter deres ydeevne. Man skal derfor kigge sig omkring for træer, antenner, kviste, skorstene, og man skal også tænke lidt ud i fremtiden, fx hvordan træerne vil vokse.

  1. Forstå teknologien bag

Da der findes flere forskellige slags solcelletyper, som har forskellige egenskaber, er det en god idé at skaffe sig god viden om dét, inden man investerer. Der er blandt andet forskel på hvordan solcellerne tilsluttes; net tilsluttede eller off-grid, og forskel på om solcellerne er monokrystallinske, polykrystallinske eller ikke-krystallinske. Et sted at hente hjælp er eksempelvis ved en energikonsulent, som kan hjælpe dig med at træffe det rigtige valg.

  1. Størrelse og æstetik

Det er ikke ligegyldigt hvilken størrelse dit solcellepanel har, for det skal nemlig passe til dit forbrug. En tommelfingerregel er, at en familie på fire som bor i et 120 kvadratmeters hus skal have 40-50 kvadratmeter solcelleareal, for at husstandens el-behov kan dækkes. Ligeledes kræver det også lidt overblik at se i forhold til husets design, udseende og placering, hvor solcelleanlægget skal placeres. Her kan en arkitekt være en god hjælpende hånd.

Mange fordele ved solceller

Der findes altså et stort udvalg af solcellemoduler som varierer inden for pris, kvalitet, størrelse og udseende. Men tilfælles er deres fordele, at de er støjfri, forureningsfrie og har ingen bevægelige dele, så de holder derfor i mange år. Hvis blot du har 10 kvadratmeter solcelleanlæg kan du spare cirka et halvt ton CO2 om året – så det gør altså en forskel.

gode-råd-til-solceller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *